Efterårsmøde 2011

Afholdt den 8. november 2011 i Skuldelev

- Der er fremmødt medlemmer fra Rørbæk, kr. hyllinge, Skibby, Dalby, Ferslev, Jægerspris og Skuldelev.

- Turneringen 2011 blev gennemgået og er forløbet godt både vedr. hold og dommer præstationer.

- Økonomien blev gennemgået og godkendt uden bemærkninger.

- Klubberne bliver spurgt om der er nogle der er ændringer.

- Skibby kan evt. tilføje et oldboys hold og Frede kontakter JIK for at hører om de har et hold til oldboys rækken.

- Dalby ingen ændringer.

- Jægerspris ingen ændringer.

- Ferslev ingen ændringer. Kamptidspunkter og lys skal koordineres.

- Kr. Hyllinge ingen ændringer. Kontakter Hvalsø for at hører om de kan deltage i turneringen i oldboys.

- Rørbæk ingen ændringer. Vil gerne betale for at få bedre dommere da de ikke har været ok og der er blevet tilladt for hårdt spil de vender tilbage efter generalforsamling i klubben evt. rykke holdet op i veteran.

- Skuldelev ønsker om at rykke op i veteran rækken men forbliver i oldboys rækken med mindre der kommer flere hold til.

- opstartsmøde tirsdag D. 07-02-2012 kl. 19:30 i JIKs klubhus. Møllegårdshallen.

- Der foreslås om der er mulighed for kun at finde lokale dommere. JIK tager kontakt til kamp fordeler og undersøger mulighederne.

- Kontakt listen gennemgås og vider gives til JIK.

-referat fremsendes til Lasse (Dalby) som lægger det på hjemmesiden, opdatere adresselisten og ligger invitation til mødet hos JIK 07-02-2012.

- Kl. 20:30 er mødet afsluttet.

 

Referent: Jakob Christiansen/Skuldelev

 

Efterårsmøde 2010

Afholdt den 9. november 2010 i Rørbæk

Deltagere:

Frede Bangshof Skibby
Bjørn Hansen Skibby
Flemming Ferslev
Jan Jensen Ferslev
Kent Jacobsen Skuldelev
Kjeld Hjort Skuldelev
Jakob Christiansen Skuldelev
René Persson Rørbæk

Brian Kaas

Rørbæk
Peter Mikkelsen Kr. Hyllinge
Tom Rasmussen Kr. Hyllinge
Jan Mørup Dalby
Lasse Jensen Dalby

 

- Der er fremmødt medlemmer fra Rørbæk, Kr. Hyllinge, Skibby, Dalby, Ferslev og Skuldelev. 

- Økonomien blev godkendt uden bemærkninger.

- Det aftales at hvis der ikke møder en sort dommer op stiller begge hold en dommer til rådighed og dømmer en halvleg hver.

- Samme hold som har været med i 2010 er med i turneringen 2011.

- Forår Veteran turneringen starter Mandag D. 11-04-2011 og oldboys starter D. 20-04-2011.

- Efterår Veteran turneringen starter Mandag D.08-08-2011 og oldboys starter D. 15-08-2011.

- Kontakt personer opdateres og Lasse (Dalby) fører dem til hjemmesiden.

- Rørbæk spiller de første og de sidste kampe på udebane pga. lysbane.

- Det undersøges om der er plads i en af  hallerne til en evt. mini indendørs turnering med blandede veteran/oldboys, sidst i februar/først i marts.

- Tirsdag D. 08-11-2011 kl. 18:30 er der møde i Skuldelev idrætspark vedr. turneringen 2012 hvor Jægerspris overtager turneringen.

- Lasse prøver at etablere en vinter turnering 2 – 3 kampe.

 

Referent: Jakob Christiansen/Skuldelev

 

Januarmøde 2010

Afholdt den 13. januar 2010 i Rørbæk

Deltagere:

Frede Bangshof Skibby
Bjørn Hansen Skibby
Flemming Ferslev
Jan Jensen Ferslev
Kent Jacobsen Skuldelev
Kjeld Hjort Skuldelev
René Persson Rørbæk

Brian Kaas

Rørbæk
Peter Mikkelsen Kr. Hyllinge
Tom Rasmussen Kr. Hyllinge
Bo Bergstrøm Jægerspris
Lasse Jensen Dalby

 

Formålet med mødet var at få klarlagt hvilke hold der var til rådighed for henholdvis old boys og veteranrækken.

Efter telefonmøde med Jesper fra Dalby, måtte vi konstatere at Dalby ikke kunne stille hold i Old boys rækken i 2010.

Af hensyn til fremtidig opretholdelse af især old boys rækken, blev det besluttet at Rørbæk FC rykker tilbage i old boys rækken. Bramsnæs havde meldt fra, og Skibby ville heller ikke når der ikke min. Var 6 hold.

Følgende hold gav accept på deltagelse:

Old boys : Skuldelev, Kr. Hyllinge, Ferslev, Rørbæk

Veteran : Skibby, Ferslev, Kr. Hyllinge, Jægerspris, Dalby

Det blev aftalt at alle kampe i old boys rækken bliver spillet  onsdag kl. 19.00. Her tages der hensyn til at alle hold (undtagen Rørbæk) har lysanlæg, hvilket der tages højde for i turneringsplanlægningen.

Kampe i vetranrækken bliver spillet mandag som sidste år, hvor der tages hensyn lysforhold.

I old boys rækken bliver der spillet i alt 18 kampe med start 14. april –

I veteranrækken spilles der 20 kampe med start tirsdag 6. april. (pga påske)

Det blev aftalt at kampdagen onsdag 23.6. (skt. Hans) flyttes til 22.6. og kampdag 14.6 (vm-kamp dk) flyttes til 15.6.

Sidste kamp i foråret bliver i uge 25 og med start igen i uge 32.  

Årsmøde vil være den 9.11.2010 – Rørbæk arrangere.

 

Referent Brian Kaas, Rørbæk

 

Efterårsmøde 2009

Afholdt den 11. november 2009 i Dalby

Deltagere:

Frede Bangshof Skibby
Bjørn Hansen Skibby
Asger Madsen Skibby
Flemming Ferslev
Jan Jensen Ferslev
Kent Jacobsen Skuldelev
Kjeld Hjort Skuldelev
René Persson Rørbæk

Brian Kaas

Rørbæk
Peter Mikkelsen Kr. Hyllinge
Tom Rasmussen Kr. Hyllinge
Jesper Farcinsen Dalby
Morten Hansen Dalby
Jan Mørup Dalby
Lasse Jensen Dalby

Afbud:
Bramsnæs har allerede meddelt at de ikke ønske at deltage i næste års turnering og havde således heller ikke sendt repræsentant. Afbud fra Jægerspris, som dog har bekræftet at de igen i 2010 deltager i HH turneringen.



Følgende emner blev drøftet og besluttet:

  1. Sæsonen 2009
    Slutstillinger for henholdsvis oldboys- og veteranrækken blev fremlagt. Vinder af oldbysrækken blev Bramsnæs, mens Rørbæk vandt veteranrækken.

     
  2. Turneringsledelse
    Der blev trukket lod om de kommende års ansvar for planlægning, udformning og udsendelse af turneringsplaner og ledelse af årets turnering iøvrigt. Som ansvarlig for turneringen i 2009 var Dalby ude af lodtrækningen, og heller ikke Bramsnæs var med, idet det allerede ligger klart , at denne klub ikke deltager i Horns Herred turneringen i 2010. Resultat af lodtrækning:

            2010:    Rørbæk
            2011:    Skuldelev
            2012:    Jægerspris
            2013:    Kr. Hyllinge
            2014:    Skibby
            2015:    Ferslev

     
  3. Økonomi
    Der fortsættes med princippet om ingen penge klubberne imellem og derfor ingen fælles økonomi eller pengebeholdning.

    Dog råder Horns Herred turneringen over et mindre pengebeløb på en konto i den tidiigere turneringsledelses navn (Freddy Pedersen). Det eksakte beløb kendes ikke - Frede Bangshof mente at kunne huske at det var omkring kr. 6.000. Lasse har været i kontakt med Freddy Pedersen og vil igen kontakte ham med henblik på overførelse af det aktuelle beløb til en ny konto, hvortil både Frede Bangshof og Lasse Jensen har adgang. Dette beløb vil blive anvendt til udgiften til turneringens website på omkring kr. 1.000 om året.

    Årets turneringsledende klub afholder omkostninger til f.eks. porto ifbm. udsendelse af turneringsplaner samt til beværtning ved sæsonens afsluttende møde.
     
  4. Kampdommer
    Dommersituationen blev diskuteret, såvel de opståede situationer som følge af udeblevne dommere, som omkostninger ved at have sort dommer til rådighed. Der er bred enighed om, at en sort dommer er klart at foretrække. I tilfælde af udeblivelse af dommer er det som udgangspunkt hjemmeholdet, der ansvarlig for afviklingen af kampen, men naturligsvis kan de to hold  aftale f.eks. at dømme en halvleg hver. Endvidere har hjemmeholdet  fortsat mulighed for selv at arrangere egen "privat" dommer af omkostningsmæssige årsager.

    For at imødegå problemet med udeblevne dommere foreslog Asger at  vi ved turneringsstart forsøge at skaffe liste over tilsatte dommere til alle vore kampe. Det vil  således før den enkelte kamp være muligt at kontakte den tilsatte dommer med henblik på at få en bekræftelse på hans fremmøde til kampen.

    Når turneringsplaner foreligger, tager Frede som sædvanlig kontakt til kampfordeler/dommerklub, som sørger for sort dommer til alle kampe. Såfremt en klub selv ønsker at sørge for lokal dommer til deres hjemmekampe, skal dette meddeles Frede før turneringsstart.

     
  5. Turneringsplaner og hold

    Oldboys
    Det ligger fast at Bramsnæs ikke deltager i næste års HH turnering, ligesom både Skibby og Skuldelev overvejer muligheden for at tilmelde sig SBU-turnering, såfremt der ikke er et tilstrækkeligt antal hold i HH-turneringen 2010. Det vil for Skibby's vedkommende sige minimum 6 hold. For at komme op på dette antal skal alle sidste års hold igen deltage, ligesom Rørbæk overføres fra Veteran- til Oldboysrækken.

    Dalby vil først en gang i januar kunne bekræfte, hvorvidt de er i stand til at stille et hold i HH-turneringen (idet de igen i 2010 tilmelder et SBU-hold). Beslutningen om en Oldboysrække i 2010 blev således udskudt til et møde i januar i det nye år, hvor der vil blive afholdt et nyt møde i Rørbak - foreløbig aftalt til onsdag den 13. januar, men nærmere indkaldelse følger fra René.

    Mødet skal holdes før fristen for tilmelding af SBU-hold udløber. Under vores møde var det dog ikke muligt at få klarhed omkring den eksakte dato for dette.

    Veteran
    Sammensætning af hold i veteranrækken afventer afklaring omkring oldboysrækken, men alle sidste års hold bekræfter deres deltagelse i 2010. Om der bliver 5 eller 6 hold i rækken afhænger af Rørbæk's placering. Afklaring omkring dette på møde i Rørbæk i januar måned.

     
  6. Vinterfodbold
    Der var ikke interesse for udendørs vinterturnering, men derimod for et indendørs stævne en enkelt weekend.

    Skuldelev har påtaget sig ansvaret for et sådan indendørs arrangement, idet Skuldelev Hallen ikke er så belagt. Skuldelev-folkene vender tilbage med mulig dato.

     
  7. Årsmøde
    Afholdes 2. onsdag i november måned i klubben, der har ansvaret for årets turneringsledelse.

     
  8. Resultatformidling
    Kampresultater skal i 2010 turneringen fortsat ringes ind til Frede Bangshof umiddelbart efter kampdagen. Disse videregives til Lasse, der vil tilstræbe at opdatere hjemmesiden med resultater og stillinger en gang om ugen.


    Lasse/12.11.2009

     

 

Forårsmøde 2009

Afholdt 23. marts 2009 i Dalby

Trods gentagne forsøg på kontakt til HH-turneringens hidtidige turneringsledelse, Freddy Pedersen, har denne vist sig påfaldende passiv. På foranledning af Skibby og Dalby var der derfor indkaldt til møde blandt de deltagende klubber for at diskutere og sikre afvikling af HH-turneringen i den kommende sæson.

Deltagere:

Frede Bangshof Skibby
Jan Jensen Ferslev
René Persson Rørbæk

Brian Kaas

Rørbæk
Poul-Henning Hansen Kr. Hyllinge
Tom Rasmussen Kr. Hyllinge
Jesper Farcinsen Dalby
Lasse Jensen Dalby

Afbud fra Jægerspris, mens Frede havde mandat fra Bramsnæs og Skuldelev.

 

Følgende emner blev drøftet og besluttet:

  1. Turneringsledelse
    Ansvar for planlægning, udformning og udsendelse af turneringsplaner og ledelse af årets turnering iøvrigt, går på tur mellem de deltagende klubber. Dalby har påtaget sig ansvaret for 2009 turneringen.
    Ansvaret for næste års turnering foregår ved lodtrækning ifbm sæsonens afsluttende møde, som hvert år afholdes 2. onsdag i november, det vil i 2009 sige 11. november 2009 i Dalby.
    Der var enighed om at såfremt Freddy igen næste år melder aktivt og positivt ud omkring sin rolle som turneringsleder, kan spørgsmålet om turneringsledelse igen tages op.
     
  2. Økonomi
    Et par modeller blev diskuteret, men i princippet ingen penge klubberne imellem og derfor ingen fælles økonomi eller pengebeholdning. Årets turneringsledende klub afholder omkostninger til f.eks. porto ifbm. udsendelse af turneringsplaner samt til beværtning ved sæsonens afsluttende møde.
    Freddy, den tidligere turneringsleder, råder over en konto med et beløb tilhørende klubberne i HH-turneringen, dette beløb vil foreløbig alene blive anvendt til leje af webhotel for turneringens hjemmeside. Freddy vil ved lejlighed blive kontaktet vedr. kontoens aktuelle saldo.
     
  3. Kampdommer
    Frede tager kontakt til kampfordeler/dommerklub og sørger derved for sort dommer til alle kampe. Dog ønsker Kr. Hyllinge selv at sørge for lokal dommer til deres hjemmekampe.
     
  4. Turneringsplaner og hold
    Rørbæks hold, som tidligere har deltaget i oldboysrækken, vil blive overført til veteranrækken. Dette medfører at der både i oldboys- og veteranrækken er 6 deltagende klubber og altså ingen oversiddere i de enkelte spillerunder (i modsætning til henholdsvis 5 og 7 deltagere med 2 oversiddere i hver spillerunde). Alle deltagende veteranhold er på forhånd indforstået med og har accepeteret, at Rørbæk har et par meget unge spillere med på holdet, og således er eneste klub med dispensation for aldersreglerne.

    De deltagende klubber vil således være:
        Oldboys: Dalby, Ferslev, Bramsnæs, Kr. Hyllinge, Skibby, Skuldelev
        Veteran: Rørbæk, Dalby, Ferslev, Jægerspris, Kr. Hyllinge, Skibby

    I begge rækker spilles der dobbelt-turnering, dvs. 20 kampe til hvert hold over 20 spillerunder. Første spillerunde finder sted i uge 16 (Vet: 14.04.2009 og OB: 15.04.2009) og forårsturneringen fortsættes til og med uge 26. Efterårsturneringen løber fra uge 33 - 41, begge inkl.

    Der vil blive udsendt turneringsplaner til begge rækkers holdledere inden påske.

    Anden beslutning: Kampe udsættes ikke - i tilfælde af afbud tabes kampen med 0-3.

    I øvrigt opfordres til - i tilfælde af afbud - at ringe til modstander i god tid før kampens planlagte afvikling.
     
  5. Årsmøde
    Afholdes 2. onsdag i november måned i klubben, der har ansvaret for årets turneringsledelse.
     
  6. Resultatformidling
    Kampresultater ringes fortsat ind til Frede Bangshof umiddelbart efter kampdagen. Disse videregives til Lasse, der vil tilstræbe at opdatere hjemmesiden med resultater og stillinger en gang om ugen.
     
  7. Andet
    Rørbæk spiller sine hjemmekampe på FIK's baner på Kalvøen i Frederikssund, med mindre andet meddeles af Rørbæks holdleder, Renè.
     

 

Årligt møde 2008

Vi må konstatere at der aldrig hverken blev indkaldt til eller afholdt afsluttende møde for sæsonen 2008.

 

Årligt møde 2007

Hornsherreds Turneringens årlige møde skulle have været afholdt 07.11.2007, men blev desværre aflyst i sidste øjeblik. I stedet blev der 12.03.2008 afholdt møde i Skuldelevs klublokaler vedr. afvikling af den kommende sæsons turneringer

Der var fremmøde med repræsentanter for alle deltagende klubber i Horns Herred Turneringen.

Kort referat:

       Oldboys
            Bramsnæs (Ejby) er nye i rækken

            Således er i alt 7 hold tilmeldt i oldboys-rækken

            Turneringen afvikles i perioderne 09.04. - 25.06.2008  og 06.08. - 01.10.2008

       Veteran
            Frederiksværk har efter et enkelt år igen trukket sig ud af turneringen
            Jægerspris og Fredagsklub har slået deres hold sammen

            Således er i alt 5 hold tilmeldt i veteran-rækken

            Turneringen afvikles i perioderne 14.04. - 24.06.2008  og 04.08. - 29.09.2008

        Generelt:
            Der spilles efter SBU's regler, dog er antal spillere per hold frit. Derudover kan benyttes 2 spillere på 
   
         min. 30 år (oldboys), samt 2 spillere på min 37 år (veteran).
            Disse spillere må ikke spille på seniorhold rangeret højere end Serie 5.

            Forslag fra mødet: Oversidder holdene kan evt. mødes.
            Måske kan det laves, så klubber der har både oldboys og veteran hold, sidder over i samme runde.

Program for begge rækker fremsendes til alle klubbernes kontaktpersoner, se opdateret liste.

For nærmere oplysninger, ring til Frede Bangshof på 4752 8957.

 

 

Årligt møde 2006

tilbage til forside


Hornsherreds Turneringens årlige møde blev afholdt i Ferslev, onsdag den 8. november 2006.

Dagsorden for møde:

    1. Valg af dirigent
    2. Beretning for 2006
    3. Turnering for 2007
    4. Regnskab
    5. Valg af turneringsleder
    6. Næste mødested
    7. Eventuelt

 

Alle klubber, dog med undtagelse af Jægerspris og Fredagsklub, var repræsenteret på mødet, der endvidere havde fået besøg af repræsentanter fra Frederiksværk/Brederød.

ad 1:    
Freddy blev valgt til dirigent.

ad 2:    
Beretning blev aflagt og godkendt. 
Slutstillinger for de to rækker blev præsenteret, og pokaler overrakt til 
Skuldelev, der vandt oldboys-rækken, samt til Skibby, der vandt veteranrækken med maksimum points.

ad 3:
Oldboys: Ferslev forventer ikke at kunne stille et oldboys-hold i 2007. Som det ser ud p.t. vil oldboys-rækken i 2007 derfor kun komme til at tælle 5 hold.

Veteran: Både Skuldelev og Fredagsklub forventer at være klar igen i 2007. Med eventuel tilgang af Frederiksværk, vil rækken i 2007 derfor komme til at tælle 8 hold.

Der var dog fuld enighed om at mange flere hold er at foretrække. Flere hold/klubber søges derfor  til deltagelse i Hornsherred Turneringen, og følgende klubber var på tale og vil blive kontaktet: Frederikssund, Oppe-Sundby, St. Rørbæk, Ølsted, Skævinge, Gørløse, ØB90, Kildeholm, Slangerup og Vinderød.

Frederiksværk deltog i mødet og vil efterfølgende overveje deltagelse i Hornsherred Turneringen.

ad 4:
Freddy fremlagde regnskab - turneringen har en beholdning på kr. 14.669,00. Regnskabet blev afterfølgende godkendt af mødedeltagerne. 

Modeller for indlemning af nye hold i turneringen blev diskuteret.

ad 5:
Freddy blev enstemmigt valgt som Turneringsleder for 2007

ad 6:
Årsmøde 2007 finder sted i Jægerspris, onsdag den 7. november 2007, kl. 19:00.

ad 7:
- Udeblivelse af dommer
- Dommerregninger
- Hvervekampagne i lokal-aviser for at få gang i flere oldboys/veteran-spillere
- Mini-vinterturnering i Dalby i februar / marts 2007
 

 

tilbage til forside